Oplev Danmark fra luften med dig selv som pilot. Med denne oplevelse prøver du at være pilot for en dag og får luft under vingerne.
Du bliver ført gennem en teori- og flyvelektion svarende til den, som en pilotelev kommer igennem på den første flyvelektion. Du får en let gennemgang af flyet, dets udstyr og instrumentering, samt en grundig briefing omkring sikkerhed og hvordan flyet håndteres både i luften og på jorden.
Herefter går du og en af vores erfarne og professionelle instruktører i luften til din første praktiske flyvelektion. Under flyvningen styrer du selv flyet i det omfang, som instruktøren og forholdene tillader det.
Starter du efterfølgende på pilotuddannelsen, kan denne lektion medregnes i dit samlede timeantal.